I dag er det den sidste Store Bededag!
Det er 337 år siden, at Store Bededag blev indført i Danmark, men det er kun 2 måneder siden, at den ved lov blev afskaffet! Jeg må tilstå, at jeg til det sidste håbede, at regeringen ville besinde sig og lytte til den massive kritik, som forslaget har fået. Jeg vil gerne melde klart ud og sige, at jeg er imod afskaffelsen af Store Bededag.
Med vedtagelsen af lovforslaget om afskaffelse af Store Bededag den 28. februar 2023, sagde man samtidigt farvel til en helligdag, der er forbundet med mange traditioner. Fx blev jeg selv konfirmeret på Store Bededag for mange år siden – og mange forbinder stadig netop den helligdag med konfirmationer i kirken og unge mennesker der markerer en ny livsfase. En helligdag betyder også en fridag, som vi kan nyde med familien. Den forlængede weekend, som giver et pusterum fra en hektisk hverdag og et travlt arbejdsliv. Den tradition mister vi fremover.
Det er i øvrigt første gang i 250 år, at man afskaffer en helligdag – sidst var det 3. juledag, som blev afskaffet ved lov i 1770. Men prøv lige at tænke på, hvor mange der stadig omtaler dagen efter 2. juledag som 3. juledag! Det viser noget om, at vores traditioner er stærkt forankrede i helligdagene og at tanken om dem og traditionerne omkring dem vil fortsætte i mange år på trods af afskaffelse ved lov – og hvis jeg ikke tager fejl, så er der vist ikke mange danskere der arbejder på 3. juledag.
Regeringens formål med at afskaffe Store Bededag er ellers at øge arbejdsudbuddet ved at sløjfe en fridag og gøre den til en arbejdsdag. Problemet er bare, at mange økonomer er tvivlsomme overfor det regnestykke og hæfter sig ved, at der vil være en begrænset effekt af at afskaffe Store Bededag. Fx afviser professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard en langvarig effekt af afskaffelsen (DR, 2023) og det understøttes af Jeppe Druedahl, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, som mener at det ikke er god økonomisk politik, fordi det er blevet vedtaget på et for usikkert grundlag (Information, 2023).
Et notat fra Finansministeriet viser da også, at den oprindelige beregnede effekt på 8500 fuldtidsstillinger er blevet nedjusteret til 6500 (TV2 Nyheder, 2023) og Tænketanken Kraka har i en analyse belyst, at effekten af råderummet udhules pga. lønstigninger og evt. medfører en stigning i overførselsindkomster (Kraka, 2023). Og jeg er helt enig i deres betragtninger og det er der vist også mange andre der er:
70% af befolkningen er imod afskaffelsen (DR, 2023) og det viser en stor modstand mod afskaffelsen i befolkningen, som man burde have lyttet til.
474.129 underskrifter imod afskaffelsen af Store Bededag blev indsamlet af fagbevægelsen og overrakt til beskæftigelsesministeren (FOA, 2023).
Med denne lovgivning er man også med til at underminere den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der på aftalebasis – og ikke ved lovgivning – aftaler overenskomster og arbejdsforhold.
I det private erhvervsliv er en af de største trends indenfor arbejdsforhold, at give medarbejdere mere frihed, så de bedre kan opretholde en fornuftig work-life balance. Mange virksomheder er begyndt med 4-dages arbejdsuger, men med samme løn, med mulighed for at tage fri med løn i forbindelse med frivilligt arbejde, ja jeg har endda set virksomheder, der giver medarbejdere ubegrænset ferie. Uanset hvordan trenden udmønter sig i forskellige tiltag, så er den meget tydelig: Mere frihed, mindre arbejdstid. Og det giver god mening i en tid, hvor flere og flere danskere lider af stress og sygdomme relateret til stress – for medarbejdere arbejder mere effektivt, når de har det godt og har tid og mulighed for at pleje sin familie og sine egne interesser.
Med afskaffelsen af Store Bededag går regeringen i en helt anden retning, som både er umoderne og upopulær.
